Fysiske størrelser
- Bemærk: Denne side er hverken definitiv eller komplet. Se bibliografien for flere ressourcer.
Indholdsfortegnelse
Oversigt
Fysisk størrelse | Symbol | SI-enhed |
---|---|---|
Tid | [math]t[/math], [math]T[/math] | s |
Frekvens | [math]f[/math] | Hz |
Bølgelængde | [math]\lambda[/math] | m |
Amplitude | [math]A[/math] | dB |
Længde | [math]l[/math], [math]h[/math], [math]r[/math] | m |
Hastighed | [math]\vec{v}[/math] | m/s |
Acceleration | [math]\vec{a}[/math] | m/s2 |
Areal | [math]A[/math] | m2 |
Volumen | [math]V[/math] | m3 |
Masse | [math]m[/math] | kg |
Densitet | [math]\rho[/math], [math]\varrho[/math] | kg/m3 |
Stofmængde | [math]n[/math] | mol |
Molmasse | [math]M[/math] | kg/mol |
Stofmængdekoncentration | [math]c[/math] | mol/L |
Termodynamisk temp. | [math]T[/math] | K |
Celsiustemperatur | [math]t[/math], [math]\theta[/math] | °C |
Kraft | [math]F[/math] | N |
Tryk | [math]p[/math] | Pa |
Energi | [math]E[/math], [math]A[/math], [math]Q[/math] | J |
Effekt | [math]P[/math] | W |
Elektrisk ladning | [math]Q[/math] | C |
Elektrisk strøm | [math]I[/math] | A |
Elektrisk resistans | [math]R[/math] | Ω |
Elektrisk resistivitet | [math]\rho[/math], [math]\varrho[/math] | Ω·m |
Elektrisk spænding | [math]U[/math] | V |
Elektrisk kapacitans | [math]C[/math] | F |
Tid
Tid (symbol: [math]t[/math] og [math]T[/math], enhed: sekund [s]).
Symbolet [math]T[/math] indikerer varighed og bruges også til termodynamisk temperatur
Symbolet [math]t[/math] bruges også til Celsiustemperatur.
Frekvens
Frekvens (symbol: [math]f[/math], enhed: Reciproksekund [s-1] el. hertz [Hz]).
- [math]f = \frac{1}{T}[/math] hvor [math]T[/math] er tidsperiode.
- [math]f = \frac{c}{\lambda}[/math] hvor [math]c[/math] er lystes hastighed og [math]\lambda[/math] er bølgelængde.
Amplitude
Amplitude (symbol: [math]A[/math], enhed: decibel [dB]).
Se Bølger#Amplitude.
Længde
Længde (symbol: [math]l[/math], enhed: meter [m]).
En længde kan også være en højde (symbol: [math]h[/math]), position (symbol: [math]x[/math]), eller radius (symbol: [math]r[/math]).
Hastighed
Hastighed (symbol: [math]\vec{v}[/math], enhed: meter per sekund [m/s])
Formler:
- [math]v = \frac{\Delta l}{\Delta t}[/math]
- [math]\vec v = { \text{d}\vec r \over \text{d}t}[/math] (hvor [math]\vec r[/math] er en positionsvektorer og [math]t[/math] er tid)
Acceleration
Acceleration (symbol: [math]\vec a[/math], enhed: meter per kvadratsekund [m/s2]).
Formler:
- [math]a = \frac{\Delta v}{\Delta t}[/math]
- [math]a = \frac{F}{m}[/math]
- [math]\vec a = { \text{d}\vec v \over \text{d}t}[/math]
Enhedsdefinitioner:
- [math]\frac{\text{N}}{\text{kg}} = \frac{\text{m}}{\text{s}^2}[/math]
Areal
Areal (symbol: [math]A[/math], enhed: kvadratmeter [m2])
Formler:
- [math]A = 4 \cdot \pi \cdot r^2[/math] (en kugles overfladeareal)
Volumen
Volumen eller rumfang (symbol: [math]V[/math], enhed: kubikmeter [m3] eller liter [L][note 1][1]).
Formler:
- [math]V = \frac{n \cdot R \cdot T}{p}[/math] (idealgasgas, hvor [math]R[/math] er gaskonstanten)
- Se også: Volume på det engelske Wikipedia
Masse
Masse (symbol: [math]m[/math], enhed: kilogram [kg]) er en mængde stof.
Formler:
- [math]m = n \cdot M[/math]
- [math]m = \varrho \cdot V[/math]
Densitet
Densitet eller massefylde (symbol: [math]\rho[/math] eller [math]\varrho[/math], enhed: kilogram per kubikmeter [kg/m3] eller kilogram per liter [kg/L][note 1][1])
Formler:
- [math]\varrho = \frac{m}{V}[/math] (hvor [math]m[/math] er masse og [math]V[/math] er volumen)
- [math]\varrho = v^{-1}[/math] (hvor [math]v[/math] er specifik volumen)
Stofmængde
Stofmængde (symbol: [math]n[/math], enhed: mol [mol]) er et antal af atomer eller molekyler.
Formler:
- [math]n = \frac{m}{M}[/math] (hvor [math]m[/math] er masse og [math]M[/math] er molmasse)
Enhedsdefinitioner:
- [math]\text{mol} = N_0\ \text{atomer}[/math] (hvor [math]N_0[/math] er Avogadros tal)
- [math]\text{mol} = N_0\ \text{molekyler}[/math] (hvor [math]N_0[/math] er Avogadros tal)
Molmasse
Molmasse eller molvægt (symbol: [math]M[/math], enhed: gram per mol [g/mol]) er massen af et bestemt antal, Avogadros tal N0, af et stofs atomer eller molekyler. Det er lidt ligesom densitet, men i forhold til antal af atomer eller molekyler i stedet for volumen.
Formler:
- [math]M = \frac{m}{n}[/math]
- [math]M_\text{molekyle} = M_\text{atom} + M_\text{atom} + \cdots[/math]
Endhedsdefinitioner:
- [math]\frac{1\ \text{g}}{\text{mol}} = \frac{1\ \text{Da}}{\text{atom}} = \frac{1\ \text{u}}{\text{atom}}[/math][2]
Stofmængdekoncentration
Stofmængdekoncentration, molar koncentration eller molaritet (symbol: [math]c[/math], enhed: mol/L)
Symbolet ᴍ bruges sommetider til enheden mol/L. Symbolet forekommer ikke i SI,[3] men er dog anerkendt af IUPAC.[4]
Sotfmængdekoncentrationen af en opløsning kan beregnes med spektrofotometri.
Formler:
- [math]c = \frac{n}{V}[/math]
Kraft
Kraft (symbol: [math]F[/math], enhed: newton [N])
Dimension: L M T-2
Formler:
- [math]F = m \cdot a[/math] (hvor [math]m[/math] er objektets masse og [math]a[/math] er objektets acceleration)
- [math]F = p \cdot A[/math] (hvor [math]p[/math] er trykket og [math]A[/math] er fladens areal)
- [math]F_\text{t} = m \cdot g[/math] (hvor [math]m[/math] er massen og [math]g[/math] er tyngdeaccelerationen)
Opdrift
- [math]F_\text{op} = \varrho_\text{væske} \cdot V_\text{genstand} \cdot g[/math]
- [math]F_\text{op} = F_\text{t} = m \cdot g[/math] når genstanden ligger stille i vandet
Hvor:
- [math]\varrho_\text{væske}[/math] er væskens densitet,
- [math]V_\text{genstand}[/math] er volumen af den del af den genstand, der påvirkes af opdriften, som er nede i vandet,
- [math]g[/math] er tyngdeaccelerationen,
- [math]F_\text{t}[/math] er tyngdekraften, og
- [math]m[/math] er genstandens masse.
Tryk
Tryk (symbol: [math]p[/math], enhed: pascal [Pa])
Formler:
- [math]p=\frac{F}{A}[/math] (hvor [math]F[/math] er kraften på fladen og [math]A[/math] er fladens areal)
- [math]p=\frac{m \cdot g}{A}[/math] (hvor [math]m[/math] er massen, [math]g[/math] er tyngdeaccelerationen og [math]A[/math] er fladens areal)
- [math]p=\varrho \cdot h \cdot g[/math] (hvor [math]\varrho[/math] er væskens densitet, [math]h[/math] er højden af væskesøjlen, og [math]g[/math] er tyngdeaccelerationen)
- [math]p = \frac{n \cdot R \cdot T}{V}[/math] (idealgas, hvor [math]R[/math] er gaskonstanten)
Enhedsdefinitioner:
- [math]\text{Pa} = \frac{\text{N}}{\text{m}^2}[/math]
- [math]\text{bar} = 10^5 \text{Pa}[/math]
- [math]\text{atm} \approx 101\,325 \text{Pa} \approx \text{bar}[/math]
- Se også: Tryk, Orbit B HTX
Energi og elektricitet
Termodynamisk temperatur
Termodynamisk temperatur eller absolut temperatur (symbol: [math]T[/math], enhed: kelvin [K]).
Celsiustemperatur
Celsiustemperatur (symbol: [math]t[/math] eller [math]\theta[/math], enhed: grader Celsius [°C]).
Symbolet [math]t[/math] bruges også til tid.
Når [math]t[/math] er i °C gælder:
- [math]\frac{t}{^{\circ}\text{C}} = \frac{T - T_0}{\text{K}}[/math], hvor [math]T[/math] er termodynamisk temperatur og [math]T_0[/math] er 273,15 K.
Energi
Energi og arbejde (symbol: [math]E[/math] og [math]A[/math], enhed: Joule [J]).
[math]Q[/math] bruges sommetider til varmeenergi, men bruges primært til elektrisk ladning.
Udover SI-enheden Joule bruges enheden kilowatttime [kW⋅h] sommetider.
Formler:
- [math]E = P \cdot t[/math] (hvor [math]P[/math] er effekt og [math]t[/math] er tid)
- [math]E = Q \cdot U[/math] (hvor [math]Q[/math] er ladning og [math]U[/math] er spænding)
Enhedsdefinitioner:
- [math]\text{J} = \text{N} \cdot \text{m}[/math]
- [math]\text{J} = \text{W} \cdot \text{s}[/math]
- [math]\text{kW} \cdot \text{h} = 3{,}6 \text{MJ}[/math]
Effekt
Effekt (symbol: [math]P[/math], enhed: watt [W]).
Formler:
- [math]P = \frac{\Delta E}{\Delta t}[/math] (hvor [math]E[/math] er energi og [math]t[/math] er tid)
- [math]P_\text{el} = U \cdot I[/math] (jævnstrøm; [f.eks./primært] energitab i resistor; hvor [math]U[/math] er elektrisk spænding og [math]I[/math] er elektrisk strøm)
- [math]P_\text{el} = R \cdot I^2[/math] (jævnstrøm; [f.eks./primært] energitab i resistor; hvor [math]R[/math] er elektrisk resistans og [math]I[/math] er elektrisk strøm)
- [math]P_\text{el} = \frac{U^2}{R}[/math] (jævnstrøm; hvor [math]R[/math] er elektrisk resistans og [math]U[/math] er elektrisk spænding)
Enhedsdefinitioner:
- [math]\text{W} = \frac{\text{J}}{\text{s}}[/math]
- [math]\text{W} = \text{V} \cdot \text{A}[/math]
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning (symbol: [math]Q[/math], enhed: coulomb [C]).
Symbolet [math]Q[/math] bruges også sommetider til varmeenergi.
Formler:
- [math]Q = I \cdot t[/math] (hvor [math]I[/math] er elektrisk strøm og [math]t[/math] er tid)
Enhedsdefinitioner:
- [math]\text{C} = \text{A} \cdot \text{s}[/math]
- [math]\text{C} = \text{F} \cdot \text{V}[/math]
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm (symbol: [math]I[/math], enhed: ampere [A]).
Formler:
- [math]I = \frac{Q}{t}[/math] (hvor [math]t[/math] er tid)
- [math]I = \frac{U}{R}[/math]
- [math]I = \frac{P}{U}[/math]
Enhedsdefinitioner:
- [math]\text{A} = \frac{\text{C}}{\text{s}}[/math]
Elektrisk resistans
Elektrisk resistans eller elektrisk modstand (symbol: [math]R[/math], enhed: ohm [Ω]).
Formler:
- [math]R = \frac{U}{I}[/math]
- [math]R = \varrho \cdot \frac{l}{A}[/math] (hvor [math]A[/math] er tværsnitsarealet af lederen og [math]l[/math] er længden af lederen)
- [math]R_\text{er} = \frac{1}{\frac{1}{R_1} + \frac{1}{R_2} + \cdots + \frac{1}{R_n}}[/math] (erstatningsmodstand ved parralelforbindelse)
Elektrisk resistivitet
Elektrisk resistivitet, specifik resistans eller specifik modstand (symbol: [math]\rho[/math] eller [math]\varrho[/math], enhed: ohm-meter [Ω·m]).
Formler:
- [math]\varrho = R \cdot \frac{A}{l}[/math] (hvor [math]A[/math] er tværsnitsarealet af lederen og [math]l[/math] er længden af lederen)
- [math]\varrho = \sigma^{-1}[/math] (hvor [math]\sigma[/math] er specifik ledningsevne)
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding (symbol: [math]U[/math], enhed: volt [V]).
Formler:
- [math]U = R \cdot I[/math]
- [math]U = \frac{P}{I}[/math] (hvor [math]P[/math] er effekt og [math]I[/math] er strøm)
- [math]U = \frac{E}{Q}[/math] (hvor [math]E[/math] er energi og [math]Q[/math] er ladning)
Bibliografi
- The International System of Units
, 9. udgave, udgivet af BIPM, 2019. ISBN: 978-92-822-2272-0.
- Quantities, Units and Symbols in Physical Chemistry
, 3. udgave, udgivet af IUPAC, 2007.
- ISO/IEC 80000
, ISO og IEC's stilmanual for fysiske størrelser.
- Orbit B HTX
, Per Holck, Jens Kraaer og Birgitte Merci Lund, 2017. Udgivet af Systime.
- List of physical quantities
på det engelske Wikipedia.
- Sådan skrives det
, Knud Erik Sørensen, Aktuel Naturvidenskab. (Infomedia
)
Fodnoter
Referencer
- ↑ 1,0 1,1 Kapitel 4.1 Non-SI units accepted for use with the SI, and units based on fundamental constants af The International System of Units, 9. udgave, udgivet af BIPM, 2019. ISBN: 978-92-822-2272-0.
- ↑ https://chemistry.stackexchange.com/a/13774
- ↑ Kapitel 2.3 Definitions of the SI units af The International System of Units, 9. udgave, udgivet af BIPM, 2019. ISBN: 978-92-822-2272-0.
- ↑ s. 48–49, Quantities, Units and Symbols in Physical Chemistry
, 3. udgave, udgivet af IUPAC, 2007.